Undgå at blive snydt: Sådan spotter du falske emails

Undgå at blive snydt: Sådan spotter du falske emails

Det er nok ikke en nyhed, at der bliver sendt rigtig meget spam rundt til danskernes emails. Hvad mange dog ikke ved er at svindlerne er begyndt at fokusere på at sende falske bitcoin svindel emails ud med henblik på at lænse danskerne for deres penge. Efter du har læst denne artikel, så vil du være godt klædt på til at kunne spotte disse falske emails.

 

Hvis du har modtaget en bitcoin relateret email, så kan du tjekke om den er svindel herinde.

 

Kig på teksten

Langt de fleste falske emails har en række stavefejl i selve teksten. Dette skyldes, at svindlerne gerne vil identificere dem, der er mest tilbøjelige til at falde for deres svindel. Mange eksperter inden for emnet mener, at dem der ikke kan se stavefejl er dem der nok falder for denne type svindel.

Stavefejlene er med andre ord placeret med vilje. Andre gange kan det også skyldes, at teksten er automatisk oversat fra engelsk eller et andet sprog, og derfor er der en række grammatiske fejl. Teksten og dens grammatiske fejl eller stavefejl er derfor én af de bedste måder at identifcere en falsk email på.

 

Kig på afsenderen

Det er muligt at vise en anden afsenderadresse end den oprindelige, når man sender en mail ud. Mange gange oplever man dog, at svindlerne ikke engang gider bøvle med det. Der bliver sendt falske mails ud fra domæner der overhovedet ikke er relaterede til emailen, og dette er endnu en måde, hvorpå du kan identifcere falske emails.

 

Det giver ikke mening, at Bobs Byggemarked sender dig en mail om, at du har mange tusind kroner stående på en bitcoin konto et sted.

 

Tænk dig om

Den bedste måde at undgå at blive snydt på er selvfølgelig at tænke sig om. Hvis du modtager en mail fra en platform, der siger, at du har mange penge stående hos dem, så bør du først og fremmest tænke over, om du overhovedet nogensinde har oprettet dig derinde og sendt penge til dem. Hvis du ikke har det, så har du nok hverken en konto derinde eller penge stående.

Det er selvfølgelig lækkert med gode nyheder om at man har en del penge tilgode. Det er dog lige præcis det, som svindlerne gerne vil have dig til at tro. Du sænker paraderne og klikker på linket i deres mail.

Det er i princippet ikke farligt at klikke på selve linket (i langt de fleste tilfælde), men det har dog andre konsekvenser. Når du klikker på linket, så oplyser du svindlerne om, at din mail-adresse er aktiv, og at du rent faktisk tjekker den. Du kan derfor forvente endnu mere spam i fremtiden, og hvis du trykker på “unsubscribe” på spam mails, så kommer det samme til at ske.

administ