Disse ting er med i bedemandens pris på begravelse og bisættelse

Disse ting er med i bedemandens pris på begravelse og bisættelse

Når nogen går bort, er det som regel overladt til afdødes familie at stå for at arrangere begravelsen eller bisættelsen og også dække de udgifter, der er i denne forbindelse.

De fleste er ikke helt klar over, hvad der er inkluderet i en pris på begravelse og bisættelse og i hvilket prisleje, man kan forvente at det ligger inden for. Det kan derfor være velkomment at have lidt viden om dette på forhånd, så man har lidt indsigt i, og er lidt bedre forberedt på hvad en pris på begravelse og bisættelse dækker over.

 

Generelle udgifter

 

Noget af det, der er afgørende for, hvad den samlede pris på begravelse eller bisættelse ender med at blive, er hvilke særlige ønsker og behov, der er i forbindelse med den enkelte begravelse eller bisættelse, både fra afdødes og de efterladtes side.

Som udgangspunkt, kan man sige, at der er visse generelle udgifter forbundet med begravelse eller bisættelse, som dækker over nogle specifikke ydelser og services. Disse ydelser og services er på den ene side nogen, som bedemanden står for, og på den anden side nogen, som kirken eller præsten, hvor begravelsen eller bisættelsen, skal foregå, står for.

De generelle udgifter i forbindelse med begravelse eller bisættelse dækker som regel over følgende:

  • Dødsannonce
  • Bedemandens ydelser
  • Kiste
  • Krematorium
  • Urne
  • Korsang
  • Organist
  • Bårebuket
  • Gravsted
  • Stenhugger

 

Bedemandens ydelser

 

En bedemand kan stå for mange af de praktiske forhold, der skal være styr på i forbindelse med en begravelse eller en bisættelse.

Der er ikke noget til hinder for at man som pårørende selv står for disse praktiske ting – der er ikke nogen love eller regler om at man skal gøre brug af en bedemand.

Men de fleste vælger dog at børe brug af en bedemands ydelser, da der er mange ting at sætte sig ind og holde styr på, som bedemanden har stor erfaring med og vil kunne sørge for at der er styr på alt, hvad der skal være styr på. Vælger man at bruge en bedemand, kan man dermed være helt rolig og sikker på at der bliver taget god og professionel hånd om alle de praktiske forhold ved begravelsen eller bisættelsen på bedste vis.

Disse praktiske ting består blandt andre ting i at fremskaffe en dødsattest, samt udfylde og sende en dødsanmeldelse og aflevere en godkendelsesattest til begravelsesmyndigheden.

Det skal blandt andet fremgå af dødsanmeldelsen om afdøde var medlem af den danske folkekirke, og om afdøde skal begraves eller bisættes, ligesom det også skal fremgå om der skal være en præst ved begravelsen eller bisættelsen.

En bedemand har stor erfaring med disse forhold, og kan nemt og trygt sikre at der er styr på sagerne.

Bedemanden kan naturligvis også altid svare på spørgsmål, man måtte have i forbindelse med begravelsen eller bisættelsen, og på samme måde, kan bedemanden hjælpe med indrykning af en dødsannonce og ordlyden i denne.

 

Køb af retten til at bruge et gravsted

I Danmark forholder det sig således at enhver har ret til at blive begravet eller få nedsat en urne på folkekirkens kirkegårde. De fleste efterladte, vælger at købe et gravsted til den afdøde, som gør at man har retten til at bruge pladsen som gravsted i en periode på 10-20 år.

Prisen for retten til at bruge et gravsted, er noget, som hver kirkegård selv fastsætter en takst for, og normalt forholder det sig sådan at medlemmer af folkekirken betaler en lavere takst, end ikke-medlemmer. Dette skyldes at medlemmer af folkekirken bistår med vedligeholdelsen af kirkegårdene og gravstederne gennem kirkeskatten.

Kremering af afdøde

Ved kremering bliver både den afdøde og kisten brændt, og derfor vil der være en udgift til både en kiste og en urne ved en kremering. Hvis afdøde er blevet kremeret, er det en urne med afdødes aske, der nedsættes i gravstedet.

Dansk Krematoriums Landsforenings har et website, hvor det er muligt at læse mere detaljeret om de gældende takster for kremering på de forskellige krematorier.

 

De nævnte udgifter, er nogle af de mest almindelige, der er i forbindelse med pris på begravelse og bisættelse. Udover disse nævnte udgifter, kan der eventuelt være udgifter til en organist og korsanger i kirken, men det er noget, man som pårørende kan vælge, hvis man ønsker det.

Til at få dækket sin pris på begravelse eller bisættelse, er det muligt at søge om penge i form af begravelseshjælp.

administ